Månedlig Arkiver: april 2019

HF Ellebæks 50 års jubilæum

Lørdag den 18. maj i Stalden

Kl. 10.00             Flaghejsning

Kl. 10.00-13.00 Foreningen er vært ved kaffe og rundstykker

Kl.17.30              Bydes der velkommen med velkomstdrinks

Kl.18.00              Glaseret skinke, Oksehøjreb, Rødvinsmarineret kalvefilet, Saucer, 2 slags kartofler, brocolisalat m/bacon, tzatziki, waldorfsalat

Kl. 19.30             Festligt indslag ved Æ Holm (X-Factor deltager)

Kl. 20.00             Musik ved Sejberg Trio

Kl. 01.00             Jubilæumsfesten slutter

Mad, øl, vin og vand under spisningkun 100 kr.

Betaling ved tilmelding: MobilePay Lilli tlf. 21801911, eller på kontoret kontant.

Tilmelding senest d. 12. maj.

Mød talstærkt op og lad os fejre HF Ellebæks 50års jubilæum Vi har plads til 80 personer, efter først til mølle.

Arbejdsdag d. 27 april og 11 maj

Der bliver arbejdsdag igen d. 27 april, vi har en del vi stadig skal have udført, vi håber at der kommer en del og at vi kan gentage den helt fantastiske holdånd vi oplevede sidst, selvfølgelig starter vi med rundstykker, og slutter med grill og hyggelig samvær.

Vi vil også gerne have nogle med d. 11 maj, hvor vi skal fin pudse overalt så alt står perfekt til vores jubilæum d. 18 maj.

I må meget gerne tilbagemelde til Morten eller mig.

John Bruun.

Havevandring

Havevandring i Herning

Kom til havevandring i H/F Ålykke, 7400 Herning, onsdag den 12. juni 2019 kl. 19:00

Ved havevandringen vil havekonsulent Erling Mikkelsen være tilstede, hvor han vil fortælle og vejlede på en god og spændende måde. Måske kan du også her hente inspiration til din egen have. Kredsen er vært med en øl eller en vand. De haver, som må besøges har enten et lille flag ved indgangen eller også står havelågen åben.

Havevandring i Holstebro

Kom til havevandring i H/F Skovbrynet, 7500 Holstebro, onsdag den 7. august 2019 kl. 19:00

Ved havevandringen vil havekonsulent Erling Mikkelsen være tilstede, hvor han vil fortælle og vejlede på en god og spændende måde. Måske kan du også her hente inspiration til din egen have. Kredsen er vært med en øl eller en vand. De haver, som må besøges har enten et lille flag ved indgangen eller også står havelågen åben.

Kolonihaveforbundet, Vestjyllands Kreds

Regler for parkering i haverne.

Sidste generalforsamling besluttede at stramme op på hvordan parkering i haverne må foregå, der skal etableres armeret parkeringsplads, enten med grus, granit, eller fliser, forud skal der afleveres tegning som skal godkendes af bestyrelsen inden man påbegynder, det er ikke tilladt at bruge hele haven til parkeringsplads, ja undskyld men det er der eksempler på, tro det eller ikke.

Bestyrelsen

Byggeregler for kolonihaver i Holstebro kommune.

Jeg kan konstatere at der er brug for at opfriske gældende regler for byggeri i vores kolonihaveforening, regler som er stadfæstet i lokalplanerne.

Der må max total være 65 m2 bygning udvendig mål, og det er max i haven, alt byggeri efter 2010 hvor den nuværende lokalplan blev fremsat, da man startede forhandlingerne om disse trak man en streg i sandet, og alt byggeri efter denne dag skulle overholde de nye regler.

Indenfor de 65 m2 må man max have 40 m2 bolig, i de øvrige rum må der ikke være afløb, og der skal være særskilt udgang, man må godt have dør fra beboelse ud til redskabsrum men der skal også være dør ud såfremt dette ikke overholdes tæller det som beboelse, og er dermed ulovlig byggeri, der må max være 50 cm udhæng er der mere tæller det under m2 byggeri, alle bygninger må ikke overstige 4 meters højde fra eksisterende terræn.

Der må heller ikke være byggeri i flere etager, heller ikke kælder, hems over 5 m2 tæller som byggeareal.

Der har været sager om overskridelser i andre haveforeninger som Holstebro kommune har afprøvet i retten, en sag ente i landsretten, kommunen vandt med betydelige omkostninger for haveejeren til følge, samt nedrivning af det ulovlige byggeri, derfor overhold nu reglerne.

Det er pålagt bestyrelsen at påse gældende byggeregler bliver overholdt.

John Bruun

Kolonihaveposten og facebook.

Vi har i bestyrelsen besluttet at genoplive kolonihaveposten, vi synes det var en fejl at den blev lukket og nu starter vi den op på ny.

Tovholder bliver Morten Krog fra bestyrelsen, Morten vil fra nu af stå for vores hjemmeside og redigere kolonihaveposten, det er dejlig at han har den gåpåmod der skal til, samtidig skal det være vores ansigt udadtil, vi ønsker ikke at deltage i andre sociale medier, undtaget er den facebook gruppe som Billy står for, der er ikke andre der kan tale på Ellebæks vegne. Dvs. at profilen HF Ellebæk på facebook bliver nedlagt for at koncentrere det hele i en gruppe, HF Ellebæk.

Hvis I har emner I gerne vil have taget op så skriv det til Morten på mail, ligesom vi gerne tager imod indlæg, til det første nummer er sidste aflevering den 15 april.

Hvis I har spørgsmål om planter, beskæring, haveråd, eller bygningsmæssige spørgsmål ja så vil jeg meget gerne svare, eller få de der måtte vide noget om emnet til at svare.

Senere vil vi også forsøge os med reklamer.

John Bruun.

50 års Jubilæum d. 18 maj

Haveforeningen fejrer 50 års jubilæum lørdag d. 18 maj, vi vil fejre det hele dagen.

Foreløbig program vil være flaghejsning morgenbord fra kl. 10.00 indtil kl. 13.00 hvor vi vil lukke Stalden af så der kan dækkes pyntes op til en festlig aften.

Der vil være velkomstdrink kl. 17.30.

Spisning kl. 18 til 19.30, eventuelt underholdning fra 19.30 til 20.00.

Sejbjerg band vil spille op til dans.

Vi forventer at prisen for spisning og drikkevarer under spisningen vil være 100 kr.

Connie Pedersen og Laila Bruun undersøger lige pt. Mad og det endelige program som vil ligge endelig klar lige efter påske hvor der også vil blive meldt ud omkring tilmelding. Max antal bliver 80.

John Bruun.

Arbejdsdag

Vi havde årets første arbejds-lørdag, det blev en fantastisk dag der var mødt ca. 30 op, dagen startede kl. 09.00 med rundstykker, derefter startede man op på rigtig mange opgaver.

Se billeder fra den første arbejdsdag her

Ting som blev udført på arbejdsdagen:
Haveskilte sat op.
Nyt tag på overdækket terrasse samt rensning af tagrender.
Opsætning af postkasser.
Nye brædder og maling på maskin-skuret.
Beskæring af træer.
Fjernelse af hegn til vejen pga råd.
Maling af vinduer.
Rensning af fliser.
Udgravning og klargøring til ny overdækket terrasse og rygeskur.
Nedgravning af nye faskiner.

Ja jeg kunne blive ved, vi afsluttede med grill-pølser og en øl/vand.

Det var en dag hvor det var fantastisk at være formand, og tænk vi satser på at gentage det hele med mange nye opgaver lørdag d. 27 april.

En ydmyg og glad formand.

John Bruun.

Ny hjemmeside

Efter enighed i bestyrelsen og bred opbakning blandt medlemmerne i haveforeningen, har vi valgt at få en ny tidsvarende hjemmeside.

Derfor er vi glad for at kunne præsentere denne nye side. Vi håber, at I vil tage godt i mod den og kom gerne med ris og ros.

Tiden var simpelthen løbet fra den gamle hjemmeside, men når det er sagt, havde vi rigtig mange besøgende og det håber vi forsat med at der vil komme og gerne flere til.

På vegne af Ellebæks bestyrelse