Kolonihavehus nr. 117 i HF Ellebæk, Holstebro til salg
Charmerende og hyggeligt kolonihavehus fra 2011 på 36,5 m². Huset er velholdt, opført i lærketræ af tømrermester fra Viborg — inspireret af en islandsk hestestald (uden heste.) Tag beklædt med tagpap.
✨ Huset:
- Lyst og venligt med loft til kip i alle rum
- Stort vinduesparti med dobbeltterrassedør, der giver masser af sollys. Og direkte adgang til træterrasse
- Stue med hyggelig the-niche (køleskab med fryser, ovn, kogekedel m.m.)
- Soveværelse og badeværelse med brusekabine
- Opvarmes med el og brændeovn. Billig at opvarme
- 100% ikke-ryger hus
☀️ Terrasser og grund:
- Grunden er ca. 400 m²
3 terrasser:
- Stor træterrasse på 21,5 m² med morgensol. I husets længde. Omkranset af pergola med håndlavet rækværk (2020–21)
- Ny grill- og loungeplads med aftensol (2025)
- Skyggefuld hjørneterrasse med fliser
- Extra brønd med separat udtag til udendørsvandhane (praktisk) og 2 ekstra udtag
- Egen plads til parkering. Plads til trailer evt.
- Mulighed for at bygge til (udnyttelsesgraden er langt fra brugt)
Haven:
Haven er opdelt i små “rum” med plæne, blomsterbede, køkkenhave og træer. Der er bunddække i bede i form af pinjepark, bunddækkeplanter (ex. guldjordbær) eller grus. Let at vedligeholde.
- Haven blomstrer fra krokus tidligt forår til tidselkugler sent efterår. Forskellige stauder som bonderoser, iris, storkenæb, latyrus, hosta, alunrod, stenbræk og andre. Der er slyngroser, humle, hortensia og forskellige tulipaner og allium.
- Æbletræ med gode madæbler, bærbuske og rabarber
- Gammel vin omkranser køkkenhaven.
- Espalier med klematis og slynghortensiaer
- Krukker med forskelligt indhold
- Opbevaring med plads til krukker, diverse, haveredskaber og indbygget arbejdsbord
- Køkkenhave i form af højbede med krydderurter (purløg/ramsløg/persille/estragon/timian) og jordbær. Friplads til andet.
- Hæk af bøg og kirsebær laurbær på grunden.
- Haven kan udbygges/gøre mindre eller bevares. Alt efter ønske og interesser.
Fibernet indlagt, så hjemmearbejdsdag/streaming etc. er ikke et problem.
Foreningen:
HF Ellebæk er en aktiv og velfungerende kolonihaveforening med fællesskab og aktiviteter året rundt.
Der indbetales p.t. 6.600 kr. pr. år i 4 rater til foreningen. Dette beløb går til haveleje til kommunen, afdrag på kloak, acontobidrag for vand og drift af foreningen.
Huset ligger på Rosenstien i den nye afdeling. Ikke langt fra indkøb, frisør og pizzarestaurant. Tæt på natur og stier til gåture/cykelture.
Pris: 256.751,33 kr. Pris inkl. løsøre: 264.051,33 kr
❤ En lille perle og dejligt fristed med mange muligheder.
Kontakt:
Tlf. 20 33 73 02 pr. sms eller tlf. (helst efter kl. 17:00)
Hilsen Henriette og Erling